Da min yngste datter blev født, kom der den sødeste rødhårede baby ud på knap 4.600 gram. En ordentlig basse med den flotteste røde hårpragt. Selvom ikke alle måske vil indrømme det, så er noget af det sjove ved at blive mor altså også, at man får lov til at klæde dem på. Ens egen lille påklædningsdukke, som i hvert fald i det første års tid ikke protesterer.

Retro farver hitter igen

Jeg tænkte derfor straks, ”hun vil passe perfekt i alle de fede retro-farver og –mønstre”. Og det gør hun også. Hun ser fantastisk ud i brun, gul og orange i lækre 70’er-snit. Nu er hun så 2 ½, og forleden dag proklamerede hun, at lilla er hendes yndlingsfarve. Og at hun altså gerne ville have noget tøj i lilla. Og selvom jeg elsker at lege påklædningsdukke og få lov at vælge hendes tøj (og farver), så elsker jeg også, at hun er blevet så stor, at hun ved hvad en yndlingsfarve er. Og at hun har besluttet sig for, hvilken en der er hendes. Det kommer til at ændre sig mange gange, ja, men hvor er det fantastisk, at disse små væsner former deres helt egen personlighed, både på grund af og på trods af deres forældre, legekammerater, det de ser omkring sig osv. Næste gang jeg køber tøj til hende, vil der helt sikkert være lilla tøj i blandt, men jeg vil ikke udelukke, at den fede gule retro-bluse, jeg så forleden nede i byen, også er blandt købene. Hun skal jo også lære hvad ordet kompromis betyder