Den perfekte konfirmationsbuffet

Vi er nået dertil hvor den ældste skal konfirmeres, og i den anledning skal vi jo – som god skik er, invitere familie og venner til konfirmationsfest. Der er en hulens masse planlægning forbundet med sådan en fest, så man kan ikke få for mange gode råd med på vejen hvis du spørger mig.

Det er jo helt ned til mindste detalje: mad, vin, borddækning, pynt, musik og forskellige andre aktiviteter i løbet af den store dag. Og hvis man ikke er en notorisk partyplanner er det sgu ikke altid lige festligt at beskæftige sig med de ting. Jeg foreslår derfor at man opdeler arrangementet strategisk i mindre opgaver, således at man nemt kan afkrydse opgaverne, når de er klaret.

 

Jeg hælder til catering

Den billigste løsning er naturligvis at holde arrangementet derhjemme, for så sparer man selvfølgelig en masse penge på at leje lokaler. Men til vores fest skal vi have en pokkers masse gæster (stor familie), og derfor har vi valgt at leje nogle fine lokaler i god tid i forvejen.

Man kan naturligvis selv lave maden og klare serveringen, men det er både en stor og uoverskuelig opgave hvis du spørger mig. Jeg mestrer hverdagsretterne, men festmiddag til 80 – nej tak. Derfor hælder vi til catering, og vi har i år valgt at bestille online fra Jespers Torvekøkken, hvor vi har fundet en rigtig lækker konfirmationsbuffet til vores gæster.

Jeg synes altid buffet har fungeret rigtig godt til de fester vi har været til, for der er bare ikke noget mere ærgerligt end at få serveret ret efter ret med ingredienser som gæsterne af den ene eller anden årsag ikke spiser. Med en buffet styrer man uden om de problemer – og så virker det bare lidt mere casual, ikke sandt?

 

Opdeling af delopgaver

En konfirmation eller et tilsvarende arrangement kan normalt opdeles i en række mindre opgaver, så man nemt kan afkrydse dem i takt med, de er uddelegeret eller man selv håndterer dem. Jeg tænker på følgende:

 

  • Mad
  • Vin
  • Musik
  • Borddækning
  • Sange
  • Oppyntning
  • Lege og aktiviteter

 

Fordi jeg hverken har tid eller overskud har jeg ingen intentioner om at klare alt selv – jeg hyrer derfor lidt professionelt hjælp til mad og musik. En dejlig men ofte lidt dyr løsning er at invitere sine gæster på kro eller hotel, hvor man får stillet et separat selskabslokale til rådighed, mens maden bliver serveret af stedet, hvor man har forskellige forslag til konfirmationsbuffet, men der er ofte mulighed for at spare lidt ved at leje et forsamlingshus eller selskabslokale, hvor man selv køber vin og mad til arrangementet – vi har valgt sidstnævnte.

Billede: spbda

You Might Also Like