Jeg har en veninde, som blev skilt fra sin datters far, da datteren var 1 år. Skilsmissen gik roligt, og min veninde har et fint og velfungerende forhold til datterens far. Alligevel var min veninde meget bekymret for, at hendes datter skulle føle sig udenfor eller anderledes, fordi hendes mor og far var skilt.

Børns første erfaringer med familie strukturer

Når børn kommer i skole, er der flere børn, der er skilsmissebørn, men i vuggestuen og børnehaven er der ikke lige så mange. Da hendes datter var startet i børnehave, skulle hun for første gang prøve at lege hjemme hos en veninde fra børnehaven. Min veninde hentede hende efter et par timer, og datteren fortalte glad om alle de sjove ting, de havde lavet. Oveni fortællinger om leg og sjov, sagde hun pludselig: ”Og mor, ved du hvad? Emilies mor og far, de BOR sammen!” Og så kiggede hun på min veninde med et stort smil og rullende øjne, som om det var det mest fjollede, hun nogensinde havde hørt. Det ”normale” for hende var jo, at mor og far ikke boede sammen. Det var hendes verden, og det var det, hun var vant til. Børn er de mest omstillingsparate små væsner, og jeg tror på, at hvis mor og far er trygge og glade i den situation de er i, så er børnene det også en stor del hen ad vejen. Jeg underkender ikke, at det kan være rigtig svært at være skilsmissebarn, det er mine egne børn også, men nogle gange skal vi passe på med ikke at presse vores egen frygt og bekymringer ned over hovedet på de små. De skal nok selv sige til og fra på deres egen måde, hvis og når de får brug for det.

Billede: wit