Afhold den perfekte fødselsdag for børnene

Når man kommer op i årene, så er en fødselsdag som regel noget, der blot skal overstås, da man ikke bryder sig om at lægge et år til alderen, men for børn er en fødselsdag årets højdepunkt, og det skal fejres grundigt og helst med gæster, gaver og lækker mad.

Så man kan godt begynde at forberede en børnefødselsdag et par uger før den store dag, da der skal planlægges mange små opgaver til dagen, så den kan afholdes på en perfekt måde og give alle mange positive oplevelser og minder. De fleste forældre vil gerne se smilene på deres børns forventningsfulde ansigter, og samtidig lægges der et pres på forventningerne fra både fødselsdagsbarnet og alle vennerne i skolen. Så man bliver nødt til at invitere til en fødselsdagsfest for både skolekammeraterne og en anden fest, hvor man inviterer familiemedlemmerne. Der skal også pyntes op i hjemmet med balloner, og der skal arrangeres oplevelser for børnene med lege og aktiviteter, så alle får sjove minder fra dagen.

Huskeliste til en perfekt fødselsdag

Det er praktisk at lave en huskeliste, således man nemmere kan afkrydse, når man har foretaget opgaven. Man skal normalt arrangere følgende til fødselsdag:

  • Udsende invitationer med S.U.
  • Leje fælleslokaler eller anvende egen stue (terrasse om sommeren)
  • Låne stole og borde om nødvendigt
  • Købe engangstallerkner, duge, servietter, bestik og drikkebægre
  • Pynt op med balloner, serpentiner, flag mm.
  • Arrangere fødselsdagssange og musik
  • Forberede skattelege, sport og/eller lege
  • Købe saft og sodavand
  • Lave en menu med mad og drikke, som eksempelvis kan bestå af varm kakao med boller og smør, kagemand med slik eller pålægskage, røde pølser med tilbehør, isdessert samt lidt ekstra frugt, slik og snacks.

Man kan selvfølgelig forberede flere aktiviteter såsom at invitere alle på gokartkørsel, i badeland, minigolf, bowling eller lignende, idet kun fantasien og økonomien sætter grænserne.

En økonomisk fødselsdag

Hvis man både må leje lokaler og købe alt hos bageren, så kan det rende op i mange tusinde kr. at afholde en børnefødselsdag, hvilket mange simpelthen ikke har økonomi til. Heldigvis kan man selv bage bollerne og lagkagen og eventuelt en kagemand, idet man kan samle opskrifter og inspiration ved at læse mere på Familie-Journalen online om at afholde den perfekte fødselsdag. Alle kan nemt smække en lagkage sammen eller bage en chokoladekage, hvilket er langt billigere end at købe dem færdigt. Det er heller ikke specielt svært at lave en kagemand eller andre delikatesser til en mindeværdig børnefødselsdag.

 

 

Billede: aeNiez Latif

You Might Also Like