Sådan holder du en superhelte-fødselsdagsfest

Er dit barn vild med superhelte som Batman, Hulk og Superman? Hvorfor så ikke overraske med en fødselsdagsfest med superhelte som tema? Det behøver ikke være så svært at arrangere en fødselsdag med tema. Med vores tips bliver det så let som ingenting.

Bed kammeraterne om at komme udklædt

Det bedste tip til at holde en temafest er selvfølgelig at bede børnene om at komme udklædt, da du dermed allerede er ret langt med at få fødselsdagen sporet ind på temaet. Skriv det i invitationen, så alle er med på, hvad der skal ske. Så er børnene klar til at lege superhelte, så snart de træder ind ad døren.

Bestil en festkasse

Det har aldrig været nemmere at holde en børnefødselsdag med temaer, som det er i dag. For det er nemlig muligt at bestille festkasser i alt lige fra prinsessetemaer til superheltetemaer online.

Kasserne indeholder typisk paptallerkener, papkrus, bestik, balloner, slikposer, sugerør, dug og meget mere i det tema, som du nu har bestilt. Dermed behøver du ikke bruge en masse tid på at shoppe i diverse butikker – du kan få det leveret lige til døren i stedet klar til at blive pakket ud og brugt af børnene.

Gå all in på menuen

Hvis temaet står på Hulk, er det oplagt med grøn sodavand, grønne boller og cupcakes med grøn glasur. Der skal ikke så meget til, at maden også falder ind i temaet – og børn er heldigvis nemme at imponere eller gøre glade.

Fortsæt med temaet når det er tid til skattejagt. Ofte er der nemlig vedlagt slikposer i temakasserne. Så det eneste du skal lave er en skattejagt i Hulks ånd. Få gerne hjælp udefra fra nogle forældre til at lege skurke, som børnene møder undervejs. Det kan om noget få dem til at leve sig ind i legen og universet.

Afhold den perfekte fødselsdag for børnene

Når man kommer op i årene, så er en fødselsdag som regel noget, der blot skal overstås, da man ikke bryder sig om at lægge et år til alderen, men for børn er en fødselsdag årets højdepunkt, og det skal fejres grundigt og helst med gæster, gaver og lækker mad.

Så man kan godt begynde at forberede en børnefødselsdag et par uger før den store dag, da der skal planlægges mange små opgaver til dagen, så den kan afholdes på en perfekt måde og give alle mange positive oplevelser og minder. De fleste forældre vil gerne se smilene på deres børns forventningsfulde ansigter, og samtidig lægges der et pres på forventningerne fra både fødselsdagsbarnet og alle vennerne i skolen. Så man bliver nødt til at invitere til en fødselsdagsfest for både skolekammeraterne og en anden fest, hvor man inviterer familiemedlemmerne. Der skal også pyntes op i hjemmet med balloner, og der skal arrangeres oplevelser for børnene med lege og aktiviteter, så alle får sjove minder fra dagen.

Continue reading “Afhold den perfekte fødselsdag for børnene”