Styr dit barns internetforbrug med din router
I dag er internettet let tilgængeligt for alle uanset alder, og stort set også uanset device. Så hvordan sikrer man sig at ens børn udvikler et naturligt forhold til internettet samt deres computere, tablets og smartphones? Det er de færreste forældre der ønsker at deres børn bliver slugt af en online verden, og alligevel er det formentlig realiteten for mange unge i dag.
Børnene er altid online. De uploader selfies på Instagram, snapper vennerne konstant og tjekker Facebook messenger for nye beskeder fra venner og bekendte. Besøger de hjemmesider du ville ønske de styrede helt udenom? Og streamer de film, musik og serier ulovligt på tjenester som Popcorntime? Vi gætter på svaret er ”formentlig”. Hvordan kan du som forælder guide dine børn i den rette retning, uden at kigge dem over skulderen for at udspionere på hvad de laver? Svaret kan være din router. Ja den anonyme sag du har placeret henne i et hjørne hvor den samler støv. Herunder får du tre forslag til hvordan du kan påvirke dine børns internetforbrug, uden at du skal føle dig som en forælder der overvejer alle deres træk.
Bloker for visse online aktiviteter
Hvis du vil være helt sikker på, at dine børn ikke foretager sig ulovlige ting på nettet, såsom at benytte VPN til at downloade ulovlige filer, så kan du via din router også styre brugen af dette. Her kan du f.eks. fravælge muligheden for at bruge proxier, java og andet – uanset hvad de sætter deres indstillinger til på deres egne devices.
Bloker for internettet efter tidsskema
Går dine børn i seng når du siger de skal, eller tror du de ligger med deres tablets og smartphones og går på nettet? Tja, det er ikke utænkeligt – men det kan du sætte en stopper for.
Vha. din router, kan du tilføje dine børns devices og styre hvilke dage og hvilke tidspunkter de skal kunne tilgå det trådløse net på. Det vil sige du f.eks. kan sætte en stopper for deres forbrug efter kl 10 om aftenen. Det betyder selvfølgelig ikke at de ikke kan bruge 3G, men det er en start.
Monitorer forbruget
Undrer du dig over hvad det dog er for nogle aktiviteter der sluger alt båndbredden i hjemmet? Så behøver du ikke rende rundt og udspørge familiens medlemmer, du kan nøjes med at tjekke det via routeren. I det fleste routere kan du i et administrationspanel se loggen med alt udgående og indgående data. Her kan du se ip-adresser som du kan tjekke på nettet for at se hvilke domæner det drejer sig om – f.eks. Youtube.
Styr hvem der bruger hvor meget båndbredde
Kender du det, når børnene sluger alt båndbredden fordi de f.eks. streamer film og musik på deres smartphone? Det betyder for jer som forældre, at det i er i gang med at se vil stå og buffe i x antal minutter. Den problematik kan du komme helt udenom, ved at gøre dit device (bærbar, entertainment system eller lignende) til højeste prioriteten.
De fleste routere vil have en indbygget funktion, hvor du kan vælge hvilken prioritet de forskellige devices der benytter nettet skal have. På den måde kan du give dit eget device prioriteten ”high” og dine børns ”medium”, uden at skulle råbe op og brokke dig over, at de skal hoppe af nettet eller finde noget andet at lave. Det er ikke sikkert at alle routere har disse funktioner, så måske skal du overveje at investere i en ny, kvalitetsrouter, som f.eks. en Armor router fra Zyxel, eller en af de mange andre gode trådløse routere de har. Det vil uden tvivl gavne familien i det lange løb.
Billede: uros velickovic
Billede: Kalamazoo Public Library